Vi søger praktikanter  

Interesserer du dig for markedsføring? Brænder du for god kommunikation? Og drømmer du om en fremtid i reklamebranchen? Så er du måske en af vores nye praktikanter.

Hvem er vi?

Hjaltelin Stahl er et cross media reklamebureau med mere end 120 specialister. Vi arbejder med kommunikation på tværs af medier og platforme for kunder som Ikea, Telia, Arla, Københavns Lufthavn, Suzuki, Coop og mange flere. Hjaltelin Stahl er en ung og levende arbejdsplads, der konstant udvikler sig for at være blandt de bedste bureauer i branchen. Vi leder efter praktikanter, som i efterårssemesteret kan være en del af vores hus fuldtid.

Praktikstillinger

Vi søger praktikanter til følgende afdelinger på bureauet:

  • Kontakt
  • Strategisk Planning
  • Influencer Marketing & Activation
  • Social Media
  • Customer Experience

Kontakt

Som praktikant i Kontaktafdelingen bliver du tilknyttet en af vores Client Service Directors og et team af projektledere, der til daglig udvikler og producerer cross media kampagner sammen med bureauets strategiske og kreative specialister. Du vil assistere i projektledelsen af vores arbejde for nogle af landets største brands og arbejde med processerne herigennem.

Strategisk Planning

Som praktikant i Strategisk Planning bliver du en del af et team af specialister, hvis arbejde har til formål at skabe forretningsmæssigt forankrede løsninger og at inspirere de kreative arbejdsprocesser. Du vil bl.a. prøve kræfter med at undersøge markedsforhold eller kortlægge forbrugertendenser. Det er vigtigt at du har mod på at gå på opdagelse i alverdens data for at finde mønstre, tendenser og indsigter, der kan bruges i det videre strategiske arbejde. Du skal evne at omsætte din research og analyser til illustrative modeller og fængende PowerPoint-præsentationer.

Influencer Marketing & Activation

Som praktikant i Influencer Marketing & Activation vil du blive tilknyttet vores specialister, der til daglig arbejder med Influencer Marketing og forbrugeraktivering. Du vil arbejde med opgaver, der berører PR, events, social media, co labs og partnerskaber samt løsninger der spænder vidt fra co-creation med influenterne til facilitering og ren distribution i tæt samarbejde med resten af huset. Du vil assistere i hele processen af influencerbaseret kommunikation på tværs af vores kunder fra oplæg til færdiggørelse og tracking.

Social Media

Som praktikant i Social Media afdelingen bliver du en del af et team af specialister, der til daglig arbejder for at optimere vores kunders tilstedeværelse på de sociale medier og gøre det til en værdifuld forretning. Du vil assistere i udarbejdelsen, koordineringen og vedligeholdelsen af social media strategier for nogle af landets største brands og arbejde med processerne herigennem.

Customer Experience (CX)

Som praktikant i CX afdelingen bliver du del af et lille dynamisk team, der er specialister i at analysere, kortlægge og designe kundeoplevelser i B2C og B2B markedet. Opgaverne i afdelingen spænder bredt og er ofte på tværs af bureauet, lige fra kortlægning af kunderejsen, hvor den realiserede brugeroplevelse bliver undersøgt ved data tracking, surveys, interviews og kommunikationsflows til UX opgaver. Du vil assistere i indsamlingen og bearbejdningen af data, arbejde med kundeindsigt og user journeys, tilrettelægge kommunikationsflows, udvikle prototyper og præsentere ved hjælp af PowerPoint. Det er en fordel hvis du har erfaring med IA og prototyping, har arbejdet med kvalitative og kvantitative metoder samt lavet analytisk arbejde.

Dine kvalifikationer

Du er i gang med en relevant videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Din uddannelsesretning er ikke altafgørende - det vigtigste er, at du har interesse og forståelse inden for de forskellige arbejdsområder. Derudover er du:

  • Udadvendt og frisk på nye udfordringer
  • Klar til at blive en del af et dynamisk og socialt arbejdsmiljø og kan lide at skabe nye relationer
  • Initiativrig og tør at tage ansvar
  • Struktureret og har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Ambitiøs og har lyst til at gøre en forskel

Du vil blive tilknyttet en af ovenstående afdelinger, men i praksis kan dine arbejdsopgaver komme fra hele huset. Vi garanterer et alsidigt, spændende og lærerigt praktikforløb med en blanding af store udfordringer og små ad hoc opgaver. Derfor er det vigtigt, at du er åben overfor forskellige typer af arbejdsopgaver. Forløbet er ulønnet og varer 4-6 måneder med start i august 2017.

Sådan søger du

Passer ovenstående beskrivelse på dig, så send en mail med dit CV, ansøgning og karakterudskrift til praktik@hjaltelinstahl.com senest d. 02.05.2017. Skriv i din ansøgning, hvilken praktikstilling du ønsker. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte Camilla Pedersen på 60 40 45 60.