Det er vores Kødby

Opgave

Nordens største hotelkæde Scandic Hotels er efter omfattende renovering af kædens hoteller klar med en repositionering under det nye kommunikationskoncept: STAY, FEEL, LIVE BETTER. Åbningen af nye hoteller er en vigtig del i arbejdet med at styrke kædens image.

Så da kongerne af E47 nu åbner et helt nyt hotel i Kødbyen på Vesterbro, valgte Scandic og Hjaltelin Stahl at rykke markedsføringen helt ud af hotelverdenens normale comfort zone. For når man flytter ind midt i Kødbyen, skal det ske med respekt for sine naboer, områdets autenticitet og historie.

Løsning

Derfor er underholdning og stærke samfundstendenser omdrejningspunktet for webserien ”Det er vores Kødby”, der har den lidt for hipstersmarte Jonas a.k.a. Christopher Læssø som hovedperson gennem fire afsnit. Han synes, det er pænt nederen, at kongerne af E45 åbner hotel i hans hood.

Målet var at skabe noget, der bryder alle normer for hotelkommunikation. Derfor tog vi ikke udgangspunkt i det nye Scandic hotels budskaber, som man jo normalt gør. I stedet skabte vi et univers, hvor både hotel og vesterbrohipsterne kan grine lidt af sig selv.

Serien kørte på YouTube, Instagram, Facebook og hotellets egne kanaler. 

Webisodes

1. afsnit: SÅ DØDE FESTEN

Jonas og hans venner er i byen. Her møder Jonas hoteldirektørens veganerdatter Marianne og ender på hotelværelset. Men en pølse ødelægger stemningen. 

2. afsnit: HOTELKONGERNE AF E45 KØBER KUNST

Jonas dropper ind hos sin kunstnerven Bondo og ender på Instagram i underbukser på det nye hotel, der er hamret ind i Kødbyen. 

3. afsnit: ALARMEN GÅR HOS KONGERNE AF E45

Jonas ”checker” ind med to boligløse piger fra Hundested på det nye hotel inden åbningen og ender med at babysitte VeganerMarianne. 

4. afsnit: MEAT IS MURDER!

Den lidt røvhulsagtige Jonas hænger på den nye hoteldirektørs datter, som flasher lidt for meget. Midt i vores Kødby.

Social

Webisodes

Play
Play
Play
Play

COOKIES

Read more