CASE: GIGTFORENINGEN

Udfordring
Gigtpatienter og andre kroniske syge sendes rundt mellem læger med hver deres speciale. Det skaber frustration, tidsspilde og forringet livskvalitet. Systemet er for opdelt, hvilket ofte resulterer i en usammenhængende behandling uden fokus på hele mennesket. Mange patienter føler sig som et symptom eller en kropsdel alt efter, hvilken behandler de er hos, og i Danmark lider mere end 700.000 gigtpatienter under det. Der er derfor behov for en ændring i sundhedssystemet, så patienterne får den opmærksomhed, som de fortjener og er forpligtet til.

Løsning
Med Gigtforeningens opsigtsækkende og hidtil største politiske kampagne vil vi råbe både befolkning og politikere op. Kampagnen skærer problemet ud i pap og gør budskabet letforståeligt, så der kan komme fokus på gigtsagen og på at skabe et bedre sundhedsvæsen for alle, der lever med kronisk sygdom såsom gigt. Gennem hele processen har tillid, transparens og sammenhold været i højsædet, og vi har vist, at en lille beslutningsdygtig gruppe med store ambitioner kan skabe rørende resultater. Det har resulteret i en kampagne, der kører i tv, dagblade og OOH-særplaceringer omkring Christiansborg. I de digitale kanaler er kampagnen udvidet med en underskriftindsamling, der skal mobilisere danskerne og være med til at overbevise politikerne. 

Resultater
Da kampagnen er forholdsvis ny, er der endnu ingen registrerede resultater.

Print annonce

SoMe Post

TVC

Play

COOKIES

Read our

cookie policy

&

privacy policy