Interesserer du dig for markedsføring på de digitale medier? Brænder du for god kommunikation? Drømmer du om en fremtid i reklamebranchen? Så er du måske en af vores nye praktikanter.

Hvem er vi?

Hjaltelin Stahl er et cross media reklamebureau, som beskæftiger mere end 140 medarbejdere. Lige siden vi for mere end 15 år siden kom til verden, har vi oplevet øget vækst og kundetilgang og op gennem årerne er vores ambitioner ikke blevet mindre. Vi er i dag en del af Accenture Interactive, hvilket har åbnet dørene op til et bredt samarbejde på både nordisk og globalt plan. På tværs af medier og platforme arbejder vi med alt fra kommunikation, marketing, filmproduktion og digitale løsninger for kunder som bl.a. Pandora, Danish Crown, Arla, Københavns Lufthavne, Nykredit, Suzuki og Coop – og annoncørerne har i en årrække kåret os som landets bedste reklamebureau.

Hjaltelin Stahl er en ung og levende arbejdsplads med et stærkt fællesskab og et fagligt højt kompetenceniveau. Ved at være i konstant udvikling, sikrer vi os ikke blot en plads blandt de bedste bureauer i branchen, men også innovative digitale og kreative løsninger til alle vores kunder. Som bureau både skaber vi og byder talent velkommen og er derfor lige nu på jagt efter praktikanter, som i efterårssemesteret kan være en del af vores hus på fuld tid. Forløbet er ulønnet og varer 2,5-6 måneder med start i august 2021.

Om praktikrollen – HS Digital

Vi søger en praktikant til vores digitale afdeling HS Digital, som forstår at kombinere kreativitet med en strategisk og forretningsmæssig forståelse. Du vil blive en del af et team af specialister, der til daglig arbejder for at optimere kunders tilstedeværelse på de digitale medier og gøre deres digitale kanalertil en værdifuld forretning. Du vil assistere i udarbejdelse, koordinering og vedligeholdelse af digitale strategier for nogle af landets største brands og hertil have hænderne godt nede i SoMe-strategi og -eksekvering, digital media buying, udarbejdelse af contentstrategier og meget andet. Vi ser gerne, at du på forhånd har kendskab til marketing og et eller flere digitale medier, men det vigtigste er, at du har gåpåmod, er nysgerrig og motiveres af udfordringer.

Vi garanterer et alsidigt, spændende og lærerigt praktikforløb med en stejl læringskurve, søde kolleger og fredagsøl på tagterrassen (når det igen er muligt) – alt sammen noget der vil klæde dig godt på til en fremtid i branchen.

Hvem er du?

Du er i gang med en relevant videregående kandidatuddannelse. Selve uddannelsesretningen og -institutionen er ikke altafgørende, men kunne tænkes at være enten CBS, ITU eller KEA. Det vigtigste er dog, at du har interesse og forståelse inden for de forskellige arbejdsområder og derudover forestiller vi os, at du er:

  • Udadvendt og frisk på nye udfordringer
  • Klar til at blive en del af et dynamisk og socialt arbejdsmiljø og kan lide at skabe nye relationer
  • Initiativrig, nytænkende og tør at tage ansvar
  • Struktureret, detaljeorienteret og har evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag
  • Ambitiøs med lyst til at gøre en forskel

Interesseret?

Passer ovenstående beskrivelse på dig, så send en mail med dit CV, motiveret ansøgning og karakterudskrift til praktik@hjaltelinstahl.com senest mandag d. 17. maj kl. 9:00. Skriv i din ansøgning, at du ønsker at søge praktik ved HS Digital. For yderligere information, er du velkommen til at kontakte Laura Balslev Handest på l.balslev.handest@hjaltelinstahl.com

COOKIES

Read our

cookie policy

&

privacy policy